Et skridt foran konkurrenterne med den bedste oversættelsesteknologi

Veluddannede og kvalificerede modersmålsoversættere er et afgørende parameter for at opnå en professionel oversættelse i høj kvalitet. Det er dog ikke kun det sproglige, der spiller en vigtig rolle i en optimal oversættelsesproces. Den rigtige teknologi er mindst lige så vigtig. World Translation anvender alle de førende oversættelsesværktøjer på markedet for at sikre, at professionelt kendskab og sprogteknologi spiller sammen. På denne måde kan vi tilbyde dig omkostningseffektive kvalitetsløsninger.

Den rigtig anvendte oversættelsesteknologi gør arbejdsprocessen nemmere for dig. Du kan bestille opgaver online. Dataudveskling kan ske automatisk. Vi styrer din terminologi, så du er sikret en ensartet sprogbrug i alle dine dokumenter. Vi kan genbruge den oversatte tekst i dine fremtidige projekter. Der er ingen grænser. Du vælger selv, hvor stor nytte du vil drage af vores teknologiske muligheder. Vi tilpasser os dine ønsker og behov.

Terminologistyring

Er du på udkig efter konsistente og fagligt korrekte oversættelser? Terminologistyring sørger for, at din virksomheds fagterminologi bliver brugt rigtigt. I tæt samarbejde med dig strukturerer og samler vi din virksomheds specifikke terminologi og opbygger en termbase. Termbasen bliver så brugt til alle dine oversættelser for at skabe en ensartet sprogbrug, spare tid og reducere omkostninger. Du kan ovenikøbet selv få adgang til og vedligeholde din terminologi via en webportal.

API-løsning

Med en integreret API-løsning kan store dele af dit oversættelsesworkflow automatiseres. Vores API-løsning til oversættelse kan bruges direkte fra dine systemer til indholds- og dokumentstyring (CMS, PIM og DMS). Du kan bestille oversættelser og overføre data med blot ét klik, dermed effektiviseres oversættelsesprocessen. Uanset om du er interesseret i en standardløsning eller en skræddersyet version, kan vi levere det hele.

Oversættelsesprogrammer

Nu om dage bliver næsten alle oversættelser lavet ved hjælp af oversættelsesprogrammer, også kaldet CAT-tools. Anvendelsen af et oversættelsesprogram giver mulighed for at tilkoble kundespecifikke translation memories og en termbase. På den måde får du den mest optimale og omkostningseffektive oversættelsesløsning i den bedste kvalitet. Vi anvender for eksempel SDL Trados Studio, Across og STAR Transit.

Kundeportal

World Translation kan tilbyde dig en online platform til oversættelse. I vores gratis og browserbaserede kundeportal kan du bestille opgaver online, se oversigter over dine igangværende projekter og overføre store filer hurtigt, sikkert og nemt. Derudover kan online platformen kobles sammen med vores API-løsning til oversættelse, så du ved samme lejlighed kan automatisere oversættelsesprocessen.