Integreret API-løsning til oversættelse

Automatiseret workflow med en API-løsning til oversættelse

Har du en flersproget hjemmeside, der jævnligt skal opdateres? Har du en international ekspanderende virksomhed, der bruger et dokumenthåndteringssystem?
Med en integreret API-løsning til oversættelse kan store dele af dit workflow automatiseres. Ved hjælp af API kan grænsefladen mellem dine systemer til indholds- og dokumentstyring (CMS, PIM og DMS) og vores oversættelsessystem integreres, så udveksling af data sker automatisk. Når du bruger World Translations API-løsning til disse oversættelser, kan du spare både tid og penge og dermed komme hurtigere ind på nye markeder.

Ét klik er nok – API-løsning til oversættelse, når det er bedst

Du kan bestille oversættelser direkte fra dit CMS med et enkelt klik. En CMS-integration til oversættelse sørger for, at alt dit indhold bliver oversat på en hurtig, sikker og effektiv måde. Med ét klik kan du overføre de filer, der skal oversættes, direkte fra dit CMS til os, og vi får automatisk besked herom. Du behøver ikke længere at bruge tid og energi på manuelt at kopiere teksten ud eller kontakte os, når du vil bestille en oversættelse, da vi automatisk får besked. Når World Translation har oversat dine filer, bliver de returneret til dit system og er klar til at blive publiceret. Filerne bliver automatisk overført til den korrekte placering i systemet, hvilket sparer tid og minimerer risikoen for menneskelige fejl. Du behøver ikke længere at bøvle med filformater eller holde styr på versionerne. På denne måde strømliner en API-løsning oversættelsesprocessen og øger værdien af dit CMS.

API-løsning til oversættelse
Integreret oversættelsesproces

Vi tilpasser vores API-løsning til dit behov

Vores API-løsning til oversættelse kan tilpasses dit behov og system – enten ved hjælp af standardmoduler eller i en skræddersyet version netop til dig. Integrationen effektiviserer dine oversættelsesprocesser, så du får lavere omkostninger og en kortere leveringstid. Til denne slags oversættelser anvender vi selvfølgelig også vores oversættelsesprogrammer samt translation memories og termbaser, så vi kan genbruge indhold fra dine tidligere oversættelser og sikre en høj kvalitet. Som vores kunde har du selvfølgelig også altid mulighed for at spore hvert oversættelsesprojekt i systemet i realtid, så du altid kender til projektets status. Læs mere om vores kundeportal for at se andre fordele.

Spar tid og penge med en integreret API-løsning

Hent vores produktblad om fordelene ved en integreret API-løsning til oversættelse som PDF

Produktblad om API-løsning til oversættelse

Vil du vide mere

Jes Rørmose Jørgensen

CSO | Head of Business Development

Mail: jes.joergensen@worldtranslation.dk

Tlf.: 86 20 48 08